Forhistorien

Op gennem historien har Ribe været en by af betydning, og det har været nødvendigt med et forsvar, der i givet fald kunne aktiveres med kort varsel. Som andre beboede steder lå Ribe isoleret, henvist til selv at løse sine problemer og sikre sig mod overgreb, såvel udefra som fra uheldige elementer indenfor byens eget område. Ret tidligt fandt man frem til en ordning, så byens våbenføre mænd deltog i vagt efter tur. Der holdtes af og til mønstring på Torvet, hvor alle de af byens magistrat beordrede mænd måtte give møde.

Tyende, butikssvende og lignende skulle normalt ikke deltage i borgervæbningen, der mest talte byens egentlige borgere, som kun undtagelsesvis kunne lade sig repræsentere ved andre. Ligeledes kender man ikke i Ribe tilfælde, hvor en borger skulle stille mere end én mand, altså sig selv. Kvindelige familieoverhoveder var ikke pligtige at stille nogen mand til borgervæbningen. Disse forhold taget i betragtning kan det derefter anslås, at ca. halvdelen af byens voksne mandlige indbyggere skulle møde, og at byens samlede indbyggerantal på den tid må have været ca. 5000.

Fra første færd var det hensigten, at det mønstrede mandskab skulle varetage byens eget forsvar, men det kunne også udkommanderes til egentlig krigstjeneste til støtte for hæren. Det ser dog ud til, at borgervæbningen som regel er blevet hjemme og i nogle tilfælde ligefrem beskedent er trådt i baggrunden, når der rigtig var krig, og soldaterne først havde taget sig af byens forsvarsværker.

Borgervæbningens største opgave blev så en vagttjeneste i fredstid, hvor den skulle tage affære ved pludselige overfald, ildebrande og forbrydelser.

Nye tider efter krigen i 1848-50

Efter krigen 1848-50 var borgervæbningen i Ribe i realiteten ophørt med at fungere, og i trit med tidens udvikling er der opstået en trang til en rekonstruktion og modernisering. Ved en resolution af 26. oktober 1853 bestemtes det da, at Ribe Købstads Borgervæbning skulle ophæves og der skulle oprettes et brand- og politikorps, hvis mandskab skulle rekrutteres af den hidtidige borgervæbning og af byens brandkorps.

Justitsminister Simoni udstedte den 31. oktober 1855 et ”Reglement for Ribe Købstads Brand- og Politikorps”, der hermed var oprettet som en moderniseret afløser af den gamle borgervæbning.

Det hedder i § 2 i dette reglement, hvoraf kun ét eksemplar er bevaret: ”Alle byens mandlige Indvaanere, som have opnaaet 18 aars Alderen, ere pligtige til at tjene ved Brand- og Politicorpset, forsaavidt de ikke i Henhold til de gjældende almindelige Bestemmelser ere fritaget herfor …”.

Tiden omkring verdenskrigene

I 1915 og årene derefter havde hæren igen bud efter mange af korpsets medlemmer, og korpset førte en stille tilværelse. I 1920 rekonstrueredes Politikorpset under korpsløjtnant H. A. Bojsen (1910-1920) med stærk tilslutning fra byens borgere.

Desværre fik løjtnant Bojsen ikke lejlighed til at se resultatet af sit arbejde, da han døde den 8. november samme år.

Året efter udnævnte byrådet efter enstemmig indstilling fra korpset og anbefaling af politimesteren, grosserer L. C. Nielsen til korpsløjtnant. Igen blomstrede sammenholdet i det traditionsrige gamle korps, og med ganske få ændringer bibeholdt man traditionerne med udrykninger, skydninger og parader på torvet

Fra Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940 og frem til den 29. august 1943, da politiet enten blev taget af tyskerne eller måtte gå under jorden, deltog korpsets medlemmer i politiets vagttjeneste. 10 medlemmer var i denne periode udtaget til at møde på politi-, brand- og redningsstationer ved alle luftalarmer.