forgængeren til det senere Ribe Politikorps, oprettes til forsvar af Ribe. Pligten til at deltage i borgervæbningen påhviler alle borgere uden persons anseelse.
Ribe er nu en betydelig garnisonsby med to grenaderkompanier, otte musketerkompanier og talte nu 47 korporaler, 335 menige og 95 soldaterkoner.
Ribe havde dermed sit eget regiment, hvis regimentsfarve blev grøn, og soldaterne bar alle, som deres regimentsmærke, den grønne krave, der endnu i dag bæres af Politikorpsets medlemmer.
Regimentet bryder op og forlader byen, og den fornemme status som militærby er dermed ved at være forbi.
Efter nogle år med en noget løs organisation af borgervæbningen genoprettes denne nu under kaptajn v. Mylford.
Efter krigen var borgervæbningen i realiteten ophørt med at fungere.
Justitsminister Simony udsteder den 31. oktober 1855 et ”Reglement for Ribe Kjøbstads Brand- og Politicorps”, – der hermed var oprettet som en moderniseret afløser af den gamle borgervæbning.
Brand- og Politikorpsets 2 afdelinger havde herefter i en årrække fælles ledelse, "Brandretten”, bestående af politimesteren, kaptajnen, premierløjtnanten for brandkorpset og løjtnanten for Politikorpset.
Der udstedes en ”Vedtægt for Ribe Kjøbstads Brandvæsen”.
Der udstedes ”Instruks for Ribe Købstads Politikorps”. Ribe Politikorps er hermed formelt udskilt fra brandvæsenet som et selvstændigt korps med Politimesteren som øverste chef. Opgaverne er igen som hos den gamle borgervæbning at hjælpe til med oprettelse af ro og orden ved ildebrand og i andre tilfælde, som Politimesteren måtte bestemme.
Instruksen fra 1902 gælder den dag i dag for Politikorpset.
